Om museerne
Fortælling om kulturen gennem mange århundreder
De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, er den overordnede forsknings- og formidlingsenhed for Holstebro kommunes tre kulturhistoriske museer, som på hver deres måde fortæller om den kultur, som vi er rundet af gennem mange århundreder.
De tre museer er Holstebro Museum, Strandingsmuseum St. George og Frilandsmuseet Hjerl Hede. De tre museer slår ned på forskellige tidspunkter i historien.
- På Strandingsmuseum St. George kommer du helt tæt på det frådende Vesterhav og oplever flere af historiens store tragedier på havet.
- På Hjerl Hede træder du ind i 1800-tallets bondesamfund i Danmark, hvor også håndværkene begyndte at blomstre.
- På Holstebro Museum gør du turen med helt fra de første spæde spor af mennesker i området for 14.000 år siden til i dag.
Opgaven for De Kulturhistoriske Museer i Holstebro er at give den fælles historie vinger og gennem unikke oplevelser gøre os hver især i stand til at være med til at forme den fælles fremtid.
Det gør vi ved at formidle de vigtigste brudstykker af historien på de tre museer samt på museernes respektive hjemmesider.
Her søger vi at skabe det store fælles overblik. Vi tegner de store linjer og kommer om muligt med bud på en ny kulturel udvikling i området.
Vores tilgang til historien er, at det skal være legende let at engagere sig. I vores formidling vil vi søge at åbne alle sanser. Vi er glade for, at du vil lege med.
Museernes ansvarsområde i nyere tid
Nyere tid er betegnelsen for tiden fra 1536 til i dag. Det overordnede mål for museets arbejde med Nyere Tid er at etablere viden om og indsigt i den vestjyske regions lokalhistorie med vægt på befolkningens identitet og bevidsthed. Derfor arbejder vi i vores forskning og undersøgelser i et krydsfelt mellem temaer som økonomi, handel, industrialisering, regionalitet, personalhistorie, infrastruktur, netværk og livsformer.
Arbejdet tager udgangspunkt i Holstebro Kommune som geografisk enhed. Da dette er en moderne, geografisk afgrænsning vil vores forskning og formidling